En ny serie er på vej, med temaet Frihed, jeg vil her arbejde med hvad frihed betyder og er for for mig, i et samarbejde mellem mit indre og mine hjemmefarvede stoffer. Det er især hvad der sker i og rundt omkring vores lille land, politisk og menneskeligt, som skaber et behov i mig, for at prøve at forstå og forlige mig med al den ufred og ondskab der hersker. Jeg har aldrig følt mig fanget herhjemme i DK, men der er stærke kræfter i gang som gerne vil indskrænke meget af den frihed, som dem der var her før os, har kæmpet så hårdt for at skabe. Så hvad er det der er på spil for mig, hvor føler jeg min frihed truet, for at kunne svare på det (overfor mig selv) ser jeg mig nødt til at dykke ned i hvad frihed betyder og er for mig.

”Frihed er ikke noget vi får, det er noget vi skaber, sammen”

Den første i serien er ”Giv fred en chance”, lavet efter min intuition, ingen planlægning forud, men lyttet til mit indre og gjort hvad jeg ”hørte” og følte var rigtigt undervejs. Det blev til et budskab til mig selv, du må skabe fred med dig selv før du kan skabe fred omkring dig. Med oliven grenen som symbol på fred og ”muren” som symbol (ligesom familietræet) på alle dem der var her før mig. Hver en ”sten” som repræsentant for et levet liv, måske en familie, måske de byggede muren som fundament og værn for slægten mod en verden i ufred. Det er tanker jeg har gjort mig på nuværende tidspunkt, der er flere værker på vej og jeg glæder mig til at se hvad der kommer.

Den anden i serien har jeg kaldt ”Bare endnu en sten i muren” og her har jeg taget inspiration fra min slægtsforskning, i stedet for et familietræ har jeg lavet en familiemur. Hver enkelt sten kunne repræsentere et levet liv, måske en hel families levede liv, med mørke og lys forskelligt fordelt. Jeg har sat min egen silhuet i sort blonde stof ind, jeg har tænkt meget på de kvinder der kom før mig, hvad de har måtte gennemgå i deres liv. De har alle kæmpet deres kampe og det har lagt fundamentet for det liv, som jeg lever i dag, med de privilegier som de aldrig fik. Der er en større frihed som kvinde i dag, takket være de seje kvinder der kom før os, men der er stadig langt igen før vi er jævnbyrdige, som mand og kvinde. Jeg tænker at jeg har en stor stærk mur bag mig, som kan inspirere og støtte mig i mit liv.

Tredje værk i serien har jeg kaldt ”Sommerfugle flugt”, med sommerfuglen som fredssymbol, de bryder her ud af deres traditionelle net/ fangenskab og flyver ud med budskab om respekt, solidaritet og loyalitet. En lille håndlavet mellemlægsserviet fra genbrugsbutikken med tre små sommerfugle i, det var min inspiration til denne quilt. Et smukt stykke håndværk, traditionelt lavet af kvinder. Der er ikke noget galt med traditioner, så længe de ikke skaber unødvendige begrænsninger for det enkelte menneskes frihed. Jeg har tilsat rust, igen som symbol for nedarvede traumer gennem generationer, noget ”giftigt” bliver neutraliseret og noget smukt sættes i stedet.

Fjerde værk i serien ”Forladt” handler om at føle sig forladt meget tidligt i livet, før der var et sprog og en mulighed for at forstå tabet. Sengen som symbol for det følelsesmæssige fængsel, en tom fotoramme for det der forsvandt og et ødelagt spejl, for det selv/ spejl billede som blev en skygge for resten af livet. Rusten løber ned ad væggene og blomsterne er sorte, væggene er krakeleret og gulvet er hårde og kolde sten. Men den handler også om at blive bevidst om dette traume og bevidst vælge at forlade denne scene. Det vil altid være en del af livet, men vil ikke længere styre fra underbevidstheden. Hvor der før var sorg og angst, kan der nu skabes åbenhed og lys, frihed.

5 En hyldest til min mor ”Aldrig glemt”, det er 22 år siden hun forlod denne jord, men stadig lige mange ubesvarede spørgsmål. Hun fik fred/ frihed og det samme gjorde jeg, frihed, sorg og savn i en underlig følelsesmæssig bunke.

6 Tripttych – ”Tro, håb og kærlighed” blev til en løftet pegefinger til mig selv og alle der har brug for det!

1. tro på dig selv, først!
2. Håb og drøm alt hvad du magter, uden det er der intet liv!
3. Kærlighed, elsk livet og ikke mindst dig selv!

Med rusten som baggrund/ det der ligger bag, og grønne blade trykt på silke organza, et gennemsigtigt og luftigt nyt lag, livet går videre.

”Et trin ad gangen” det nytter ikke at jage med sig selv, det første skridt er det sværeste og det vigtigste. At bevæge sig op og ud i lyset, føles grænseoverskridende, når man hele livet har lagt bånd på sig selv og søgt at please alle andre. Helt oppe under ”loftet” er der en skrift på væggen ”Du er god nok”, det er ubehaget og besværet værd, at bevæge sig op ad stigen, trin for trin. Friheden fra egen undertrykkelse venter.