Velkommen til mit kreative univers
Fra den 1 jan 2022 skifter gruppen navn til Fiber Artistene
Da jeg tilbage i 2014, begyndte at sy billed quilts, fremfor traditionelt Patchwork. Så begyndte jeg også at søge efter information om emnet, især på nettet, og fandt frem til at det var meget lidt jeg kunne finde på dansk. Men uden for landets grænser, var det og er stadig, et fantastisk overflødighedshorn. Jeg synes det er ærgerligt, at vi ikke har taget denne kunstart mere til os her i Danmark.
Når man kalder sig for tekstilkunstner i Danmark, så opfattes det straks som at man enten laver gobeliner, eller væver. Det vil jeg rigtig gerne være med til at ændre på, tekstilkunst har så meget mere at byde på.
Derfor har jeg taget initiativ til oprettelsen af en gruppe for tekstilkunstnere, hvis formål er at fremme kendskabet og interessen for denne helt fantastiske kunstart, vi kalder os for FiberArtisterne.
Lige nu er vi 5 medlemmer, men vi vil rigtig gerne være flere, skulle du have fået lyst til at vide mere om os, så besøg vores hjemme side
www.fiberartisterne.dk